onsdag den 26. juni 2013

Uffe forhenværende græsk gadehund.




Her har vi Uffe og jeg vil fortælle hans historie fra da vi mødte ham. Min Mor og jeg var på ferie på Rhodos i Maj 2011 hvor jeg har været flere gange. Hver gang har vi set gadehunde og er der noget jeg ikke kan klare er det dyr der lider. Men da vi denne gang kom tidlig i turistsæson var der mange gadehunde. Vi møder en folk som holder til i en park ved vores hotel. Nogen gange var de 3 andre gange 8 hunde - men tæven var ihvertfald i løbetid. Man kunne tydeligt mærke at de var vant til at blive sparket ud efter og ikke alle var glade for mennesker. Men vi satte os i parken og Uffe kom hurtigt hen, og da han fandt tryghed hos os faldte han i søvn i vores arme. Der lå en købmand lige ved siden af parken hvor vi købte kattemad i lange baner for hundemad kunne man kun få som dåsefoder og det indeholder optil 85% vand så der er ikke meget næring i, de grinte af os hos købmanden da vi dagligt var inde 4-5 gange og købe foder til hundene som kom i parken. 
Hundene begyndte at kende os og når vi mødte dem andre steder i Rhodos by fulgte de os hjem til hotelet og når vi var ved vores indgang smuttede de videre. Jeg grad flere gange om dagen over de stakkels hunde som knap nok kunne få vand - hver gang vi satte vand var der nogen der vendte bøtten på hovedet da hundene ikke var velkomne!! Mange turister gik forbi os når vi sad der og snakkede med hundene og vrængede på næserne over vi rørte ved dem. Uffe kom hverdag med nye sår og på tre ben og han ville tydeligvis ikke klare den ret længe på gaden. Jeg opsøgte en dansk pige i en butik som også var guide dernede og snakkede med hende om hun kendte til mulighederne for at få en hund til Danmark og hun fortalte at hun havde forsøgt med en kat men det var stort set umuligt og meget dyrt. Jeg græd og græd jeg kunne ikke klare tanken om at efterlade ham til den sikre død. Der var også en sort hund, tydeligvis meget syg vi kaldte ham Alf, han havde store sår, manglede hår og tænder han var meget sky og først den sidste dag fik vi lov at røre ham. 
Jeg begyndte at miste håbet for at det overhovedet var muligt at få ham hjem - men så den sidste aften inden vi skulle hjem havde vi fået vores kødrester med fra en restaurant til hundene og da vi stod og gav dem til hundene kom en dansk dame hen og sagde "Han er bare skøn ham den røde" og vi kom i snak og hun havde også ugen igennem snakket med Uffe og mistet hjertet til ham. Vi snakkede længe og det viste sig at hun har hjulpet gadehunde til Danmark, hun sagde til mig "Sara han skal hjem til dig, og sådan bliver det aldrig tvivl på det" det gav mig håb og det er hendes skyld han kom til Danmark. Hun gav mig nogle kontakt oplysninger på en jeg skulle kontakte når jeg var kommet hjem til Danmark. Den næste dag sidder vi i parken og kysser ham farvel og græder endnu engang for hold kæft hvor var det hårdt, var det sidste gang vi så ham tænkte vi. Jeg var knap nok kommet hjem før jeg gik igang med kontakte de forskellige men jeg vil forskåne jer for den historie. Jeg kan dog fortælle jer det tog de mange fantastiske frivillige på Rhodos som ønsker gadehundene et godt liv en halvandenmåned at finde ham. Derefter skulle han i karantæne og hjem, hende vi mødte på Rhodos havde jeg regelmæssig kontakt med og hun gav mig håb hver dag mens de ledte efter ham - hun tilbød også at hvis jeg betalte flyet hentede hun ham og det gjorde hun :) Yvonne havde 3 hunde med til Danmark og den ene af dem var Uffe. Efterfølgene har jeg hjulpet nogen flere hunde fra Rhodos til Danmark. Jeg har efterfølgene også fundet ud af de bruger nogle grusomme metoder til at aflive hundene især inden turistsæsonen begynder - gift i mad, glasskår i mad, de binder dem i bjergene uden mad og vand, bruger dem som levende fugleskræmsler, køre dem ned bevidst, skyder dem, trækker dem til døde efter bilen osv. Jeg har sågar snakket med grækere som mener at vi i Danmark henter deres gadehunde og bruger dem som forsøgsdyr.  Skulle du få lyst til at redde en græker og få en evig taknemlig ven for livet så gå forbi græskehundes hjemmeside her, du kan læse mere om forskellige hunde og katte til adoption. Du kan også læse mere om priser osv. Vi fik dog ikke Uffe hjem igennem græskehunde men igennem private frivillige på Rhodos. 


3 kommentarer:

  1. Jeg begyndte helt at græde.
    Jeg har set udsendelser med, hvor dårligt de behandler katte og hunde dernede, og det gør så ondt indeni mig.
    Men hvor det dog varmer mit dyrehjerte at læse, at du ikke gav op, og at I gav dem mad og vand hver dag(:

    www.dyreglad-pige.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Ja det er forfærdeligt :(
    Jeg har herhjemme også mødt mange der ikke forstår hvorfor jeg så ikke bare kunne adoptere en hund fra et internat - og det kunne jeg også finde på, men jeg kan ikke redde hele verden. Vi har et princip i vores familie om at hvalpe er der altid en familie til, men ikke til voksne desværre. Derfor vil vi hellere hjælpe de voksne. Jeg har også en Cocker spaniel Figo på 10 år som vi fik da han var 2 år. Min mor har en blanding på ca. 4 år da det er lidt uvidst da hun kommer fra en ung pige som havde købt hende af en narkoman.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, selvom man ønsker at redde alle verdens dyr, så kan man bare ikke.
      Men bare det at du har reddet et, betyder noget(:

      Hvor er det godt at høre, at nogen vil have de voksne hunde.
      Det ville jeg også selv kunne finde på, hvis vi skal have en hund mere.
      Jeg har talt ofte om, at hvis vi skal have en hund mere på et tidspunkt, så skulle vi overveje bla. græske hunde(:

      Slet

Aras Greb, WHO?

Mit billede

Ung pige som elsker at bruge penge på lidt af hvert såsom mode, trends, hjemmet, dyrene, madlavning. Jeg deler ud af mine oplevelser og opskrifter.

Der var en fejl i denne gadget